Martin og Johanne skal giftes

2014 bliver et bemærkelsesværdigt år.
 

Den sidste del af motorvejen mellem Vejle og Herning åbner for trafik, Rumænien får Euroen som sin valuta (husk at brug jeres sidste Rumænske lei i 2013), og Microsoft stopper med at vedligeholde operativsystemet Windows XP.

Sidst, men ikke mindst, så skal Johanne og Martin giftes.
Røsnæs, 2007. 

Yep, thats right. Det skal de. Den 9. august 2014 bliver de viet på Københavns Rådhus Thorvaldsens museum af Frank Jensen (hvis han gider) kommunalt ansat, og efterfølgende er der fest i Vestegnens konservative højborg - Taastrup.

For at skabe en administrativ ramme om festlighederne har de lavet denne hjemmeside (tak til google for det brugevenlige interface). 
Her på siden kan man finde alle de nødvendige informationer om brylluppet. Hvor og hvornår det går ned, hvad man skal have med og hvad (/hvem) man kan forvente af festen.


Hvem er Martin og Johanne, og hvorfor skal de dog giftes?

Martin og Johanne har været kærester siden 20. oktober 2005, boet sammen siden den 5. august 2008, haft en hund sammen siden 22. december 2008 og købt en lejlighed sammen 1.marts 2012.


Frieri før
De har med andre ord været i et meget fast forhold meget længe. Alligevel var det ikke gået op for Martin, at det ville være passende at fri til Johanne.

Som konsekvens af det, friede Johanne til Martin den 20. oktober 2013. Hvad den observante læser allerede vil have identificeret som deres 8 års dag. Martin blev meget glad, og sagde selvfølgelig ja.


Frieri efter